Testamente
Når du skal forholde dig til din arv og vælger at skrive testamente, er det naturligt at have dine nærmeste i tankerne og begunstige dem. Mange har også et ønske om at sætte et positivt aftryk på verden, der afspejler egne værdier og håb for fremtiden. Du kan sagtens gøre begge dele. Du skal blot huske at få oprettet et testamente, da det er den eneste måde, hvorpå du kan styre din arv. Uden et testamente dikterer arveloven nemlig, hvor din formue ender.
Din gave får en indisk pige eller dreng i skole
Dit bidrag til Aktion Børnehjælp har direkte indflydelse på vores arbejde med børn og unge i Indien. Når du lader Aktion Børnehjælp arve, er du med til at sikre børns fremtid, når du selv er gået bort. En testamentering kan for eksempel give et indisk barn skolegang, som er den mest effektive vej ud af fattigdom. Det skaber et håb for en bedre fremtid. Du har altid mulighed for at ændre i dit testamente, hvis du ønsker det. Uanset hvordan du vælger at udforme testamentet, har du fuld råderet over alle dine værdierindtil den dag du ikke er her mere. Først da træder testamentet i kraft. 
Donér penge og spar boafgift til dine arvinger
Aktion Børnehjælp er en velgørende organisation, hvilket fritager os for at betale boafgift til staten. Det betyder, at arvebeløbet går ubeskåret til vores arbejde med at sikre udsatte indiske børn adgang til uddannelse og sundhed, så de kan skabe sig en bedre fremtid. 

Hvis du ønsker at testamentere til andre end en ægtefælle, børn eller børnebørn, kan du ved at betænke Aktion Børnehjælp med en del af arven spare boafgiften og gøre dine pårørendes arv større. Det kaldes 30 %-reglen. Det betyder, at dine arvinger sparer boafgiften og dermed får mere arv, samtidigt med at Aktion Børnehjælp modtager en donation fra dig.

Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at testamentere. Kontakt os på telefon: + 45 35 85 03 15 eller mail: kontakt@aktionb.dk 

Aktion Børnehjælp har 
også et samarbejde med virksomheden Dokument 24, der opretter testamenter gratis, når Aktion Børnehjælp er skrevet ind i testamentet. Her kan du også få gratis rådgivning om det praktiske i forbindelse med at lave et testamente, så du blot skal koncentrere dig om den sag, du finder vigtigst.
 Du kan læse mere om Dokument 24 her, og du kan oprette testamente her.

Alle testamentariske gaver er yderst værdsat, og vi er meget glade for, at du støtter os som velgørende organisation. 

Fadderskab
Støt børns rettigheder
Aktion Børnehjælp støtter aktivt fattige og udsatte børn og unge i Indien, så de får en tryg barndom og en god skolegang. Indsatserne omfatter både støtte til lokale ildsjæle, til familierne og til lokalsamfundene, så der skabes de bedste vilkår for børn og unge.
10 Projekter

Aktion Børnehjælp faciliterer i øjeblikket 10 projekter i Indien.

60+ år

Vi har siden 1960’erne hjulpet indiske børn og deres familier.

10 Partnere

Aktion Børnehjælp samarbejder med 10 indiske partnere i det sydøstlige Indien.