Historier om fadderbørn

Aktion Børnehjælps fadderskabsprogram hjælper hvert år hundredvis af børn og unge med at opnå deres drømme for fremtiden. Herunder kan du møde nogle af fadderbørnene samt læse om, hvordan det går dem.

Post fra fadderbørn

Gennem vores indiske partner Asha Nivas i Tamil Nadu fortæller de nu voksne fadderbørn om at have færdiggjort videregående uddannelser, som har ført til fast arbejde. Som fotograf, revisor og alt derimellem. Som fadder får du hvert år et brev fra dit fadderbarnBørnene fortæller, hvordan det går dem både fagligt og socialt.

 

Rathi har aldrig kendt sine forældre. ”Jeg har fået at vide, at kort efter min fødsel fik SKGA besked, og jeg blevet taget hen på SKGA (SKGA står for Sri Kanyakumari Gurukula Ashram, som er et børne-hjem, der tager sig af forældreløse børn som Rathi) af lederen af spædbørnshjemmet,” fortæller Rathi.

”De tog sig af mig, som var jeg lederens eget barn,” fortæller Rathi om sin tid på børnehjemmet.

Hun er nu voksen og gift, og hun husker tilbage på tiden på børnehjemmet som en god og kærlig tid, hvor man tog sig af hende. Rathi fik en fadder, der sikrede hende muligheden for at gå i skole og få en uddannelse.

”Min fadder er som en mor for mig. Jeg havde nok aldrig fået så god en uddannelse uden hendes støtte. Hun var så glad, da jeg fik min uddannelse i Computer Science og igen, da jeg blev gift. Jeg havde nok aldrig fået så stor succes i livet uden hendes kærlighed og støtte,” siger Rathi. Hun husker tilbage på, hvor hyggeligt det var at sende og modtage breve fra sin fadder som barn.

Fadder var æresgæst til brylluppet

Rathi og hendes fadder har ikke afbrudt forbindelsen, da Rathi blev voksen. Og det er da også et særligt bånd, de to har etableret gennem de mange år. De har nemlig ikke nøjedes med at udveksle breve, men har også mødt hinanden i Indien, hvor Rathis fadder var æresgæst ved hendes bryllup. ”Hun stod ved min side til mit bryllup som en forælder gør. Det gjorde mig meget glad,” fortæller Rathi.

Nu bor Rathi med sin mand i hans landsby, som hun beskriver som en rolig og uforstyrret by, hvor hun nyder at bo. ”Det er tæt på mit arbejde på det college, hvor jeg er ansat som assisterende professor. Jeg nyder samtidig at kunne hjælpe SKGA i deres arbejde, og jeg er fortsat i kontakt med min sponsor,” siger Rathi. Rathi er gået fra at være børnehjemsbarn til nu selv at arbejde for at gøre en forskel for børnene hos SKGA. Hun er nu med til at køre det vigtige arbejde videre og er med til at sikre, at SKGA kan fortsætte med at hjælpe udsatte børn i fremtiden.

Post fra fadderbarn

En rigtig barndom – En flot fremtid!

Manjula boede på et børnehjem på Indiens sydspids i 15 år. Hans mor døde, da han var ganske lille, og hans far var ikke i stand til at tage vare på ham alene. Med hjælp fra en fadder i Danmark og personalet på børnehjemmet fik han en rigtig barndom og muligheden for at leve et liv ligesom alle andre børn i verden.Manjula har i dag en grundskoleuddannelse med pæne karakterer bag sig. Han læser en bacheloruddannelse i matematik og har en flot fremtid foran sig.
Det børnehjem, der var hans hjem, tager sig af gadebørn, forladte børn og fattige børn. Udover skoleundervisning får børnene redskaber til at klare voksenlivet via aktiviteter som for eksempel yoga. Manjula er meget taknemmelig for det, han har lært, og de muligheder, han har fået. Han siger om sin tid på børnehjemmet, at den har lært ham værdier, han altid vil tage med sig i sit videre liv.
fadderbarn
42-S-e1507103407329
12 år og i fuld gang
E.K. får hjælp af en af vores faddere, og hun har to år tilbage af sin skolegang. 

“Mit ønske er at kunne fortsætte på college efter 12. Klasse, så jeg kan få et job som embedsmand for staten,” siger E.K, der er meget ambitiøs. 

Hun er 12 år og bor med sine søskende og sin mor, som har formået at spare nok penge sammen til en lille solcellelampe, så E.K. kan læse lektier om aftenen. 

E.K., der står midt i billedet, fik besøg af sin danske fadder.

Det virker!
Aktion Børnehjælp har i mere end 50 år hjulpet tusindvis af børn gennem fadderskaber. Når du bliver fadder er du med til at hjælpe børnene til en bedre fremtid. I Indien er det ikke unormalt, at både far og mor kun lejlighedsvist har arbejde, hvilket kan gøre det svært for dem at sørge for uddannelse og sundhed til deres børn. Med et fadderskab kan børnene færdiggøre deres grunduddannelse og komme videre i uddannelsessystemet og skabe forandring i samfundet til gavn for næste generation.
aktionboernehjaelp_hjælp_børn_indien_03-e1496054185619